Svend og Angelas bryllup

Her er et uddrag af de billeder jeg tog til brylluppet. Det var simpelthen så smukt – håber det kan ses på billederne…

El Capitan Canyon

Vi er nu i smukke el capitan. Her er helt fantastisk. Vi har klatret i træer, gået ture, været på legepladsen og hygget med den del af familien der allerede er ankommet. Men højdepunktet på min dag var alligevel en to timers lang massage. Arhhh life is sweet.

20120502-184034.jpg

20120502-184102.jpg

20120502-184112.jpg

20120502-184119.jpg

20120502-184132.jpg

20120502-184140.jpg

20120502-184154.jpg

Drengetur til USS Midway

Vi nyder at være i San Diego. Bor i den vildeste lejlighed midt i Gaslight District. Vi oplever en masse hver dag og der er en vis træthed at spore hos både os og børnene. I går snuppede Alberte og jeg sov middagslur i lejligheden, mens Thomas og Tobias kørte en tur forbi det nu pensionerede flådeskib USS Midway. Tobias var i himlen og meget facineret af de mange flyvemaskiner ombord.

Disneypark California

Hold nu op vi fik en på opleveren i Disneyparken. Det var stort. Det var vildt. Det var smukt. Det var rørende. Det var larmende. Det var for meget. Det var fuld af mennesker. Det var sjovt. Det var trættende. Det var… Alt i en pærevælling. Så efter en dag i Disneys tegn kørte vi mod San Diego for at få lidt ro og familietid.

Tour de Hollywood

Udsigt over LA

På den sidste dag i LA, kørte vi en tur op og kiggede på Hollywoodskiltet. Vi nød den fantastiske udsigt over LA og ungerne elskede at løbe op og ned af alle bakkerne.

 

 

Formiddag ved stranden

Venice Beach var præcis som vi havde forventet – og så bare lidt til…

Flytur del 2

Efter et par timer i London, fløj vi videre mød LA. Det første Tobias gjorde da vi kom ind i flyet, var at udnytte vores manglende opmærksomhed og sætte sit tag på flysædet.

20120424-061718.jpg

Både Alberte og Tobias klarede turen fantastisk og kl 24 dansk tid landede vi i LA. Begge børn var vågnede et par timer, hvorefter de gik ud som et lys på bagsædet af vores nylejede bil. Nu nyder vi en rolig morgen hos Svend og Angela. Begge børn vågnede kl 03, så huset sover og alt er mørkt.

Her er lidt flere mobilbilleder fra turen.

Så er vi på vej

Vi har lige et par timer i London før vi flyver mod LA. Vild luksus, glade børn og afslappede forældre.

Lige den dag vi havde brug for…

Det har simpelthen været en helt igennem dejlig dag. Thomas vågnede frisk, så vi kørte en tur til Holte på en naturlegeplads. Ungerne nød det, vi nød det og alle var glade. Hele eftermiddagen har vi brugt i haven, og efter sådan en dag kan vi lidt igen :)

  

Guldkorn

Tobias sagde følgende til sin morfar efter han havde fået et Anders And-blad og en lakridspibe:

“Det er nu meget dejligt, at far fik krampe!”

Dejligt at vores søde dreng kan se lyst og positivt på tingene :)

Albertes kommentar til hændelsen var: “Far, bummm. Babubabu…”

Thomas er hjemme igen, og nu skal vi bare have et par afslappende dage.

Kusinerne

Jeg synes, det er så sjovt at opleve, hvordan de to små kusiner får mere og mere lyst til at lege med hinanden. Kaya er simpelthen så fantastisk til at snakke og Alberte begynder også langsomt at få mere og mere sprog, så i takt med at de kan forstå hinanden bedre, så bliver det også muligt at lege sammen (lidt ligesom Linda og jeg… der skulle bare gå 20 år, før Linda lærte at snakke, så jeg kunne forstå det ;))

Guldkorn

Tobias: Far, hvis nu jeg giver dig en af mine store mønter, kan vi så ikke sige at jeg ikke skal rydde op?
Thomas: Tobias du kan altså ikke give mig penge for at slippe for oprydningen!
Nina: hahahahahahaaaa hahahahaaaaaa
Thomas: Nina gider du lige…
Nina: hahahahaaaaaa hahahahaaaaaa

Hurra for min pædagogiske ukorrekthed ;)

Thomas i London

Alberte har spurgt mindst 100 gange efter sin far, Tobias har med tårer i øjnene sagt at han savner sin far. Jeg savner savner savner ham bare. Der er så tomt uden Thomas ved min side. Med det er dejligt at få et billede fra dejlige london med sol og god stemning.

20120323-202520.jpg

20120323-202527.jpg

Drøm sødt

De sidste par nætter har Alberte sovet rigtig dårligt. Så vi har haft en lille roterende pige liggende i sengen. Til gengæld sover hun længe om morgenen. Det må jo udnyttes, så jeg snuppede lige et billede af vores lille sovetryne.